CV
Toya Management logo

Troells Toya

 

Troells Toya anvender scenekunstnerens metoder i en enestående træning, som hjælper mennesker med at komme over hæmninger, at kommunikere åbent og effektivt samt fjerner angsten for at fejle.

 

Troells Toya er manden bag Toya Management. Han er uddannet skuespiller i 1988 fra International School of Performing Arts i København.

Som skuespiller har han medvirket i teaterstykker som "Jul i Gammelby", "Skatteøen", "Grease", "Fame" og i tv-serier som "Taxa", "Lågen i Bogen" og "Strisser på Samsø".

Han har været instruktør på flere produktioner bl.a. i Glassalen i Tivoli, Det Danske Teater, Teatret Bag Kroen, Røde Kro Teater m.fl.

Derudover er Troells også rektor for Skuespillerakademiet, som er Danmarks eneste forskole til statens teaterskoler, hvor unge skuespiltalenter får deres grundtræning. Her underviser han eleverne i drama med fokus på kroppen og stemmen - det dramatiske udtryk.

Endelig har han mere end 10 års erfaring med at afholde workshops indenfor stemmebrug, kropssprog, præsentationsteknik og kommunikation dels for erhvervslivet herunder EDC, Alm. Brand, DR og Danske Bank og dels for skoleelever, lærere og journalister, herunder:

Troells Toya
  • Instruktion af Alm. Brand Revyen på Kolding Teater, 2005-2008, hvor Troells instruerede en gruppe af ledere, der stod på scenen foran 800 publikummer
  • Instruktør og kapelmester på Tjæreborg Rejsers (Tjæreborg-Spies koncernen) store medarbejderevent, som spillede for mere end 1.500 publikummer
  • Undervisning og coaching af elever og studerende med eksamensangst. På Helsinge Realskole steg elevernes gennemsnitlige eksamenskarakter med 1,1 karakter. Troells Toya havde eleverne i 1,5 time

     

    Skuespil og kropssprog

    Med 25 års erfaring som professionel skuespiller og instruktør har Troells arbejdet intenst med krop og sind på et utal af produktioner, i mange forskellige sammenhænge og med forskellige faggrupper og mennesker. Alt fra skuespillere og børn til ledere i erhvervslivet og eksnarkomaner. Fælles for disse forskellige målgrupper - og i bund og grund alle mennesker - er, at det er de samme mekanismer, der hæmmer os i at gøre som vi ønsker og forhindrer os i at nå vores mål. Dette har Troells i forskellige undervisningssituationer arbejdet med, f.eks.:

  • Undervisning på Eventyrteatrets dramaskole.
  • Selvudviklingskurser for bl.a. erhvervsfolk og tidligere misbrugere i de svenske skove.
  • Undervisning og coaching af elever og studerende på cbs, der lider af eksamensangst

     

    Stemmen og arbejde

    I mere end 19 år har Troells arbejdet professionelt med stemmen som værktøj.

    Han har instrueret og lagt stemme til et utal af tegnefilm bl.a. "Sesame Street", "Ninja Turtles" og "Den Magiske Legetøjsbutik", og har instrueret skuespillere såsom; Lars Mikkelsen, Ulf Pilgaard, Cecilie Stenspil, Jesper Klein, Martin Brygmann mv.

    Derudover har han oversat, bearbejdet, instrueret og indtalt en række dokumentarfilm for DR og arbejdet som dramatisk sangcoach på musicals og albums.

    Troells har mere end 10 års erfaring i arbejdet med erhvervslivet, og har afholdt utallige kurser for callcentre i bl.a. stemmebrug, intentioner og stemmepleje. Han har afholdt workshops med radioværterne på DR's radioavisen. Derudover har han stået for dubbingkurser til professionelle skuespillere.

 

 

 

 

Toya Management SMBA - Shetlandsgade 3, 2. 2300 København S - Telefon: 72 30 20 86 - Mail: svar@toyamanagement.dk

cvr. nr. 34628440 Bank: Sydbank reg. nr. 6825Kontonr. 0001014012